En god idé bliver født 

Over hele verden bruger kvinder PANDORAs smykker til at fortælle deres historie. PANDORAs egen historie begynder i en lille butik i København for over 20 år siden.

I 1982 starter P. Enevoldsen og hans kone en lille guldsmedeforretning i meget beskedne omgivelser på Nørrebrogade i København. Ægteparret rejser ofte til Thailand for at udvælge smykker til import, og i takt med at flere og flere efterspørger smykkerne, bliver forretningens hovedvægt lagt på engrossalg.

Ægteparret Enevoldsen har stor succes som grossister, og i 1987 bliver detailsalget helt sat i bero, og de flytter til større omgivelser. 














Fra Nørrebro til hele verden

Et par år senere får parret mod på at starte deres egen fabrik op i Thailand, blandt andet fordi de gerne vil være sikre på, at kvaliteten af deres design er helt i top. De ansætter Lone Frandsen som designer, og nu kommer der for alvor fokus på at skabe et unikt smykkebrand. I 1996 får hun følgeskab af  guldsmed og designer Lisbeth Larsen. Lone og Lisbeth har begge været med til skabe PANDORAs helt specielle stil.

I 1999 præsenterer PANDORA armbåndene med charms for det danske marked, og kunderne tager hurtigt PANDORAs smykkekoncept til sig. Virksomheden vokser, i takt med at flere og flere køber smykkerne. Udlandet får også øjnene op for PANDORA, og virksomheden er i dag et globalt brand. Smykkerne forhandles i 18 lande.

I 1982 var der kun P. Enevoldsen og hans kone - i dag er der 58 medarbejdere på hovedkontoret i København og over 1700 ansatte på fabrikken PANDORA Productions i Thailand.

Klik her for at melde dig ind i PANDORA-klubben - NYT MEDLEM?

PANDORA-klub

Min ønskeseddel

Gem, og ønsk dig de smykker, du vil have!

Mine smykker

Gem de smykker, du har, for at huske og matche dem!

Mine armbåndsdesign

Prøv denne fantastiske applikation, og design dit eget armbånd!

Min PANDORA-forhandler

Find officielle PANDORA-forhandlere i nærheden af dig.

Credits